En ny streg

Jeg har faktisk ikke skrevet længe. Den idé om at skrive under min barsel ente med ikke at passe ind i min daværende hverdag, og hver gang jeg fik en idé, kom den aldrig ned på papir. Så nu starter jeg forfra. Hvem jeg starter forfra med og til, aner jeg ikke. Det er ikke pointen eller formålet. Formålet er at skrive. At formlure mine tanker og overvejelser med rigtige ord. På skrift. Det føles så rart.

Så nu tegner jeg en ny streg. Nyt indhold. Nye overskrifter. For hvem forstår egentlig tal. Tal giver bare ikke så meget mening, når afsenderen er talblind.

Jeg har egentlig ikke tænkt så meget mere med dette indlæg. Havde bare brug for at skrive det ud (læs: til mig selv), at jeg starter forfra.

Afslutningsvis for dette indlæg: Når nu vi er ved at tænke, så har jeg tænkt utrolig meget over følgende tre ting de sidste 24 timer:

Burde modeugen ikke indeholde mere bacon og chokolade til hofterne?

Kommer der mon en film inden for de næste tre år, der hedder Nautilus?

Hvorfor er der ikke nogle, der åbner sådan et rigtig lækkert spisested i Københavns Zoo – bare et alternativ til pølser, nuggets og pomfritter?!

Det var alt for nu.

 

Kys fra hverdagen

11.05.17

De smukke unge mennesker!

Jeg har gennem min barsel oplevet, hvordan meget i mit liv har ændret sig – utrolig meget til det bedre, men jeg har også måtte give afkald på nogle ting, som jeg har holdt og holder meget af, deriblandt “mine” børn. Når jeg skriver “mine” børn,  er det selvfølgelig ikke mine egne børn, men derimod de 24 unger, som jeg i tre år har undervist, vist omsorg, grint med og holdt utrolig meget af.  Sådan er branchen og de er blevet lidt af et symbol på, at livet går videre, selvom man træder et skridt tilbage for en stund! Heldigvis! Men stadigvæk vemodigt!

Men i dag, på min første arbejdsdag, blev disse dejlige unge mennesker et symbol på, hvordan livet kan fortsætte sin gang og stadigvæk forblive lidt velkendt. For da jeg trådte ind i skolegården med hovedet fyldt af tanker og indtryk, hoppede “mine” nu store, men stadigvæk legesyge gamle unger rundt og spillede boldt – grinende og højtråbende – præcis som de gjorde, da de var mine og yngre.

Jeg fællede næsten en tårer og måtte holde igen, da de, som om jeg aldrig havde været væk, smed bolden til side og et øjeblik efter faldt mig om halsen!

Livet har beholdt det fine og velkendte. Alting er ikke helt nyt!

Tak, unger!

Kys fra hverdagen

27122016

Julen er overstået! Den mest afslappende og vidunderlige af slagsen. Den var fyldt med nærhed og kærlighed – for Søren da, hvor den var/er fyldt med kærlighed! Alt blev taget i barnets tempo. Gaverne blev åbnet i løbet af dagen – altså ikke at barnet forstod mere end at gavepapir siger sjov lyd – og mad og vin blev indtaget da barnet sov… aahhh, bare tre voksne og fantastisk mange sprøde sværd 🙂

Nu går turen til Jylland. Mere kærlighed, nærhed og gaver til barnet. Well! Julen er måske ikke helt overstået alligevel, men i mine tanker, er den overstået og jeg nyder de sidste dage af 2017. Kæresten har fri og vasketøjet er vi rejst fra! Snart kommer 2017 snigende og inden vi ser os om er vi i maj og min barsel er slut! Ikke at dette er en skidt ting, for jeg er sikker på, at det og meget andet i 2017 kan føre mange fantastiske ting med sig!

Kald mig bare jubelidiot, men jeg kan mærke at 2017, ligesom 2016, bliver helt speciel ( også selvom det ikke byder på graviditet og fødsel)!

Nå, men Urd er overstået ( Jo den er! Kom videre News! Børn sulter i Aleppo) og vi smutter vest på til svigerfamilien, gode venner og nytår ❤️

 

Godt nytår og tak for 2016!

011216

1. december.

Kærlighed. Jeg er fan kærligheden.  Den jeg har til min søn, min søns far og selvfølgelig min familie og svigerfamilie. En anden kærlighed jeg i de seneste dage er blevet yderst begejstret for, er den jeg har til og får fra chokolade….

pjat!

Mine veninder. Jeg har aldrig været typen, der har haft mange veninder (tætte altså). Jeg har altid haft en håndfuld, hvilket giver trygge og tætte venskaber, men også kan gøre én utrolig sårbar. Da jeg var yngre, var jeg altid utroligt bange for, at mine veninder glemte mig eller dumpede mig …. vi har vel alle prøvet et veninde break-up i vores teenage år! Avavav! Da min mor døde i 2007 (ja….) forsvandt en lille håndfuld helt naturligt. Altså naturligt på den måde, at starten af 20érne ikke lige var den periode, hvor flertallet var for at se realiteterne og døden i øjnene. Det var jeg egentlig heller ikke, men livet giver dig bare ikke altid kage, når du råber kage.

Forståeligt nok har en af mine store bekymringer været mine veninder, når O (min søn) kom til verden. Jeg forstod godt, at ikke alle mine veninder havde forståelse for livet med barn og forventede med klump i halsen, at det for nogens vedkommende ville betyde en lille pause. Men nej! Selvfølgelig nej! For det har vist sig, at mine veninder er bedre end flertallet ( så dejlige er de bare!) De veninder jeg har, der selv er blevet mødre, har vist sig som små guruer til min hverdag og de veninder, der ikke har børn endnu, har givet mig den vildeste støtte og selvtillid – og var der på sekundet, da jeg skreg : VIN!!! og sekundet efter, at jeg havde født, viste de kærlighed til O og mig som mor.

At blive mor, har givet mig utrolig meget og bekræftet mig i, at jeg faktisk er okay til det der mor-halløj – men at jeg stadigvæk har veninderne i hånden, det gør det bare 100% mere fantastisk.

Tak til jer!

 

221116

Der er meget stille i lejligheden lige nu. Næsten for stille. Inde i den store seng ligger far og søn og sover eftermiddagslur. Den ene er ved at få en tand,  den anden har feber.  I kan selv gætte hvem,  der døjer med hvad. Jeg burde rydde op. Vores 84 kvm føles pt. som 20 kvm pga rod, vasketøj og opvask – men jeg har sat mig ned! Jeg kan slet ikke overskue det og overvejer om jeg også kan lægge mig med feber og så kommer der en voksen og klarer ærterne for os! Eller måske kan jeg tvinge mig selv til at acceptere rod og vask?!

Jeg har virkelig kæmpet med det længe. Rod. Jeg får klaus og ved godt, at det i virkeligheden er fuldstændig lige meget. Min søn er glad, tilfreds, mæt og smiler til alt og alle ( læs: ikke fremmede, der stikker deres, for ham, store hovede ned i hans barnevogn og undrer sig over, hvorfor han skriger af dem…), så hvorfor bruge krudt på et pænt og ryddet hjem. Men hvis der er rod i mit hjem, er der rod i min hjerne!

Så nu vil jeg rydde op og måske finder jeg mit overskud i én af vasketøjsbunkerne – who knows! Alternativt kunne jeg gå ind og vække far og søn og glemme alt om tid til oprydning og vasketøj.

Så mange beslutninger.

Jeg sætter mig lidt ned igen.

Er der ikke snart én, der skal ammes?!

 

211116

img_0303

For første gang i lang tid,  har jeg ikke brug for mere søvn eller kaffe end andre normale mennesker ( der ikke er på barsel).

Jeg har sovet!!! Hele familien har sovet til kl.7:45.

To dage i streg, hvilket er uforklarligt, når vi har et lille menneske med den første tand “coming up” !?

Det føles som om,  at verden er lidt mere klar og lidt mindre grå.  Tænker,  at det må se sådan ud for en nyopereret for grå-stær …. spørg mig ikke, hvor den sammenligning kommer fra!? Fik jeg sagt at man i barselsland bor meget tæt op af pensionistland!? Begge befolkningsgrupper er enige om at kaffe med mælk, kager og tidlige morgenstunde er en del af hverdagen og Brugsen er et sted, hvor du altid kan få en sludder, hvis alle dine andre venner har et spændende job at gå op i.

Jeg går op i mit barn – de går op i deres børn (der aldrig ringer) og børnebørn. Nårh ja og irriterende indkøbskurve,  der ikke går godt sammen med rollator eller barnevogn!

Men i dag, må pensionistlandet hygge sig i Brugsen, mens jeg skal være cafésmart og en tur i Torvehallerne med Olde ( læs: veninde på 30 år med internt kælenavn), lige så snart jeg har formået at rydde op, komme i bad og finde ammevenligt og pænt tøj til fornyeligt fødende kvindekrop!

Skal bare lige nyde 5 minutters stilhed og synet af ALT for meget Lamaze legetøj først!

God mandag!

 

161116

Dagens tanker.

Efter fire tre kopper kaffe.

kl. 09:29

Jeg er på barsel, hvilket betyder, at min verden pt. består af amning, bleskift, lækker baby og 120 nye indretningsidéer – dagligt! For de 84 kvadratmeter vi lever på er ved at blive en lille smule kedelige, når det på basis, er det jeg glor på 85% af dagen. Eksempelvis har jeg fornyeligt brugt 500 kr på tavle/magnetmaling til vores gang.

Det ligger stadigvæk i Flüggerposen, men skal nok blive en realitet.

Når jeg får tid.

For tiden er tiden flygtig og smuldrer lidt mellem mine fingre og direkte ned i en blespand.

For at tiden ikke forsvinder og lige pludselig er 10 måneder og jeg er tilbage på arbejde, vil jeg dokumentere den lige her. Hverdagen. Ikke weekenderne. Der holder vi fri og er en familie (læs: selvom der nok, er der jeg får skrivetiden)

Men i dag, er det 161116 og jeg er begyndt at skrive igen og vil nu begive mig ud i tågen med O, købe en flødeskumskage og besøge min mormor  ….. Rock on barselsverden!

Så er vi i gang – velkommen til min røde tråd.

Hverdagsstregen.