De smukke unge mennesker!

Jeg har gennem min barsel oplevet, hvordan meget i mit liv har ændret sig – utrolig meget til det bedre, men jeg har også måtte give afkald på nogle ting, som jeg har holdt og holder meget af, deriblandt “mine” børn. Når jeg skriver “mine” børn,  er det selvfølgelig ikke mine egne børn, men derimod de 24 unger, som jeg i tre år har undervist, vist omsorg, grint med og holdt utrolig meget af.  Sådan er branchen og de er blevet lidt af et symbol på, at livet går videre, selvom man træder et skridt tilbage for en stund! Heldigvis! Men stadigvæk vemodigt!

Men i dag, på min første arbejdsdag, blev disse dejlige unge mennesker et symbol på, hvordan livet kan fortsætte sin gang og stadigvæk forblive lidt velkendt. For da jeg trådte ind i skolegården med hovedet fyldt af tanker og indtryk, hoppede “mine” nu store, men stadigvæk legesyge gamle unger rundt og spillede boldt – grinende og højtråbende – præcis som de gjorde, da de var mine og yngre.

Jeg fællede næsten en tårer og måtte holde igen, da de, som om jeg aldrig havde været væk, smed bolden til side og et øjeblik efter faldt mig om halsen!

Livet har beholdt det fine og velkendte. Alting er ikke helt nyt!

Tak, unger!

Kys fra hverdagen