Jeg har faktisk ikke skrevet længe. Den idé om at skrive under min barsel ente med ikke at passe ind i min daværende hverdag, og hver gang jeg fik en idé, kom den aldrig ned på papir. Så nu starter jeg forfra. Hvem jeg starter forfra med og til, aner jeg ikke. Det er ikke pointen eller formålet. Formålet er at skrive. At formlure mine tanker og overvejelser med rigtige ord. På skrift. Det føles så rart.

Så nu tegner jeg en ny streg. Nyt indhold. Nye overskrifter. For hvem forstår egentlig tal. Tal giver bare ikke så meget mening, når afsenderen er talblind.

Jeg har egentlig ikke tænkt så meget mere med dette indlæg. Havde bare brug for at skrive det ud (læs: til mig selv), at jeg starter forfra.

Afslutningsvis for dette indlæg: Når nu vi er ved at tænke, så har jeg tænkt utrolig meget over følgende tre ting de sidste 24 timer:

Burde modeugen ikke indeholde mere bacon og chokolade til hofterne?

Kommer der mon en film inden for de næste tre år, der hedder Nautilus?

Hvorfor er der ikke nogle, der åbner sådan et rigtig lækkert spisested i Københavns Zoo – bare et alternativ til pølser, nuggets og pomfritter?!

Det var alt for nu.

 

Kys fra hverdagen